Hej kære læsere. Her for et par måneder siden udkom en helt ny sangbog fra foreningen “Vendsyssel Gildet”. Det er er en forening der har til formål at bevare Vendelbomålet – og de har deres egen hjemmeside: Vendsysselgildet.dk.
Den nye sangbog er rigtig flot og har hele 86 sange – mange på vendelbomål – men også sange med har tilknytning til Vendsyssel og/eller har tekstforfatter/komponist fra Vendsyssel.
Således er Jens Rosendal’s og min nye fædrelandssang “Glæden over landet” også kommet med – der er sange fra Niels Hausgaard, De gyldne Løver og mange andre.
Forsiden og bagsiden har et rigtig flot billede af Børglum Kloster i farver og ligesom der er mange flotte billeder indeni af forskellige steder i Vendsyssel – dog i sort hvid.
Sangbogen koster 75 kr. for ikke medlemmer og 50 kr. for medlemmer og den flotte sangbog ( i lommeformat) kan købes ved at gå ind på Vendsyssel Gildets hjemmeside og kontakte en fra bestyrelsen.
Sommerhilsen
/ Poul Erik