Nu på både Eventzonen.dk og 123festmusik.dk

Hej alle læsere – lige kort meddelelse om at man nu også kan finde musikken på:

1)   www.eventzonen.dk

2)  www.123festmusik.dk

Det er 2 store – ja vel en slags moderne bookingportaler for bestilling af musik og også festmusikere – og derfor har jeg også valgt at tilmelde mig disse.

God sensommer til alle

Musikalsk hilsen

Poul Erik

Ny sen sommer sang “Sommerregn” – kan nu både synges og høres her.

Den nye sen sommer sang  “Sommerregn”  er nu sat på node og tekst og en “Live” indspilning i “Et hug” kan høres på siden her.

Sangen er indspillet på Roland E 80 keyboard med alle arrangementer og ligeledes med mikrofon direkte keyboard.

Teksten er skrevet af Jens Rosendal fra Ballum og melodien er her fra Ø. Brønderslev.

God sensommer til alle – og “Septembers Himmel er så blå” som den flotte gamle sang omhandler – og vidunderet sker – år efter år.

 

/   Poul Erik Sommerregn.Sommerregn (c) Rosendal- Poul Erik

Korsæson start – mandag, den 1. september – kom og vær med!

Mandag, den 1. september  ( Og altid – gennem over 100 år – til Brønderslev Marked) starter sangkoret “Frejdig” den nye mands kor sæson.

Har du lyst til at synge dejlige danske sange – nye og gamle – så hold dig ikke tilbage for vi kan altid finde en “stemme der passer”  til dig.  Vi synger jo 4 stemmig sang og det er 1. og 2. tenor samt 1. og 2. bas.  Nodekendskab er ikke nødvendigt for alle stemmer har jeg indspillet på CD/ mp3 fil så man øve sin stemme hjemme foran sin PC eller på CD afspiller.

NB: På linket under Lyt til musikken” er der er nogle koncert optagelser så du kan høre sangkoret “Live”.

Øvested:   Søndergades Skole, 9700  Brønderslev og ring/mail gerne om yderligere info. på :

tlf. 9881 1458 eller mobil 60679582 – mail:  pejmusik@pc.dk

Sangerhilsen fra dirigent Poul Erik JensenFrejdig i Sygehusets personaleblad

Højskolesang maraton på Dronninglund Kunstcenter 21. juni 2014

Mejdahl & Poul ErikI lørdags , den 21. juni – den længste dag i året var der højskolesang maraton på Dronninglund Kunstcenter. Det var en meget stor succes med over 500 deltagende fra nær og fjern. Vi var 6 pianister der på skift spillede for til udvalgte sang foredragsholdere som f.eks. Christian Mejdahl – tidligere formand for folketinget, Knud Meyer Ibsen – vært på DR4 Nordjylland, Erik Grib,  Peter Håndsbæk – rockmusiker i bl.a. Beatles sange og mange flere.

En rigtig fantastisk højskole sangdag der heldigvis bliver taget op igen.

På linket her nedenunder er der henvisning til artikel i Nordjyske den 24. juni.

http://www.nordjyske.dk/nyheder/broenderslev/en-dag-fyldt-med-sangglaede/6b53fb5b-d5ec-41ba-a795-5dd41360635b/8/1528

Korsang tradition siden 1937 vækker glæde hvert år til jul!

Frejdig i Sygehusets personalebladI personaleblad på Sygehus Vendsyssel er mandskoret “Frejdig” omtalt vedrørende korets deltagelse
i julehygge på Brønderslev Sygehus hvert eneste´ år – siden 1937.

Der er tilføjet lidt om koret på billedet her som blev taget til korets 100 års jubilæum i september 2012

/ Poul Erik

Korsang i Vildmosemuseets have og Forårs koncert i Ø. Brønderslev Kirke.

Nu på søndag, den 11. maj kl. 10.00 åbner Vildmosemuseet i Brønderslev – og i haven synger mandskoret “Frejdig”
“Flagsangen” når Dannebrog stiger til tops og umiddelbart herefter synger sangkoret 3-4 sange ude i gården – hvor der er mere læ. Der er mange ting at se på Vildmosemuseet og denne sæson er der særudstilling om 2. verdenskrig.

På tirsdag, den 13. maj er der Forårs koncert i Ø. Brønderslev Kirke kl. 19.30 hvor kirkekoret og mandskoret Frejdig giver
koncert. Vi har i koret planlagt at synge 4 sange: 1) Morgensang af Elverskud ( af N.W. Gade) 2) Cantabile af “Finlandia” opus 26. nr. 7 ( af Jean Sibelius), 3) Oh Kaimos ( af Mikis Theodorakis) 4) Slavekoret fra Nebukanezar ( af Guiseppe Verdi).

Alle får det flotte forårs program udleveret ved indgangen – og hvor også fællessangene er med.

Min lille harmonika “Golden Cup” kommer med for at ledsage bl.a. “Der er ingenting der maner” og også til brug for korsangen.

Der er fri entre´ til begge oplevelser i den skønne maj.

/ Poul Erik

Her er nye anmeldelser fra Eventzonen.dk – hvor jeg har spillet musik til forskellige fester.

/ 24. april 2014

Mandskoret “Frejdig” har (næsten) afsluttet sæsonen for denne gang.

Sangkoret "Frejdig" fra Søndergades Skole - og billedet blev taget til 100 års jubilæet i 2012.

Sangkoret “Frejdig” fra Søndergades Skole – og billedet blev taget til 100 års jubilæet i 2012.

Så har vi i mandskoret “Frejdig” afsluttet øveaftener på Søndergades Skole for denne sæson. Dog har vi udsat en enkelt øveaften til lige før 2 koncerter i maj.  Den første er 11.maj til Vildmosemuseets åbning – og der er der jo “åben koncert” ude i haven med flaghejsning allerførst.

Den næste er forårskoncert i Ø. Brønderslev Kirke , tirsdag, den 13. maj kl. 19.00 hvor vi synger 4 sange og Kirkekoret også synger 4 sange og ind imellem plejer vi vist også at synge gode og flotte sange fra salmebogen.