Tag-arkiv: Festmusiker Poul Erik Jensen

December nyheder på musiksiden – om sangkoret “Frejdig”.

Ja – så er det først i december og tiden flyver afsted.  Sangkoret “Frejdig” har været på Kornumgaard og give koncert med stor succes og på mandag, den 15/12 slutter vi året af med den sidste koncert og som altid igennem ca. 75 år – på Brønderslev Sygehus.

Programmet er sendt ud til sangerne og vi påtænker at synge 10 sange ialt og en hel del af dem af nye som vi ikke har sunget til julekoncert på Brønderslev Sygehus.

Glædelig jul til alle læsere af denne side.

/   Poul Erik

AOF højskoledag på mandag, den 18. november i 3 F´s lokaler i Brønderslev.

På mandag, den 18/11 er der afslutning på AOF´s højskoledage i efteråret og det sker med masser af sang og musik.  Der er indhentet ønsker fra medlemmerne af højskolekredsen hvor de hver især kunne ønske en sang der på en eller anden måde har betydet meget for dem i livet. Det synes jeg er en glimrende ide´ og jeg har fået masser af ønsker både fra Brønderslev og fra medlemmer af Aså højskolekreds. Rigtig spændende er det også at der til hvert brev med sangønsket er tilføjet lige netop en begrundelse for sangvalget og vi får travlt med at nå alle ønskerne – både sange der er i højskole sangbogen , arbejder sangbogen men også udprint af øvrige sange der ikke lige er en node på.  Jeg tager også mine sangbøger “Nationalsangen ” med hvorfra vi bl.a. kommer til at synge “Glæden over landet” og en´eller to mere – så det bliver  en rigtig spændende sangformiddag.

Samme afslutning sker i Aså på onsdag, den 20. november i billiard klubbens lokaler så er man forhindret den en´dag så har man mulighed for at komme med den anden dag.  Der skal ske tilmelding til AOF´s kontor i Brønderslev – tlf. 98 282898 –  se evt. mere på www.aof-vendsyssel.dk

/   Poul Erik

Mandag d. 18. november 2013
AFSLUTNING AF AOF`S HØJSKOLEDAGE
v/ Poul Erik Jensen, Brønderslev

Poul Erik Jensen, musiker og komponist, vil spille og synge for til både gamle og nye danske sange fra højskolesangbogen. Der vil også komme en del lokalsange fra vores område og nyskrevne egne sange fra den årlige komponist konkurrence “Spil Dansk Dagen”, Herudover bliver der også lejlighed til at ønske sange a la “Giro 413” og ”Hit med sangen”.

Formiddagen afsluttes med fællesspisning.