Så er den nye fædrelands sang lagt på siden her og en indspilning vil snart komme så sangen kan høres og man også kan synge med.
/ Poul Erik
Så er den nye fædrelands sang lagt på siden her og en indspilning vil snart komme så sangen kan høres og man også kan synge med.
/ Poul Erik
I august blev “Tiden vurderet af en pensionist” komponeret og igen til et flot digt af
Leif Toft Hansen fra Ribe.
Den 7. september blev “At være dus” komponeret. Ved hjælp af facebook kom jeg i forbindelse med Poul Jansen fra Hirtshals og det er hans flotte digt om at være dus med havets stemme.
Og som altid er mine melodier “Aflyttet” og skrevet ned på noder og flot sat op i flot node/tekst format af pianist Michael Pilgaard, Sæby.
Og begge nye sange kan ses under “Noder og tekster – egne sange” til højre på forsiden. Og klikker man en gang på feltet kommer der mange flere noder frem som ganske gratis kan printes ud. Sange bliver til – for at blive sunget og spillet.
Idag har jeg fået ny indspillet 2 sange i meget bedre kvalitet og sangene er:
1) Der er stunder. En rigtig flot tekst af Ole Rolf Lasssen fra Rudkøbing og melodien blev komponeret i 2013. Ole har selv fra start skrevet både tekst og sin egen melodi – men jeg har fået lov til at bruge min melodi heroppe i Vendsyssel. Den nye indspilning bliver sendt til sangens forfatter snarest muligt.
2) En hyldest til Vendsyssel. Det er endnu en ny Vendsyssel sang – melodien er komponeret i 2016 og den flotte tekst om vores egn her i Vendsyssel er skrevet af Leif Toft Hansen fra Ribe. Oprindelig var digtet skrevet til den gamle melodi “Jeg lagde min gård i den rygende blæst” men tekstforfatter ville gerne have skrevet en ny – måske mere moderne sang om “Vendsyssel”.
Tekst og noder er at finde her på hjemmesiden ude til højre og de kan printes ud og syng og spil meget gerne sangene rundt omkring til forskellige
festlige lejligheder, tak.
15. maj – 17 / Poul Erik
“Vores by RIBE” er titlen på en ny sang, skrevet af ripenseren Leif Toft Hansen. Sangen er skrevet i en kombination af kærlighed til Ribe og et indlæg til debatten omkring en mulig, ny omfartsvej ved Ribe.
RIBE: “Herude i marsken så langt ud mod vest, så tryg bagved dige og sluse. Her ligger den by som vi føler er bedst, en by som vi elsker i sol og i blæst. Med kirker og ældgamle huse.”
Sådan lyder første vers af sangen “Vores By RIBE”, som Leif Toft Hansen fra Ribe har skrevet, fordi han til stadighed er betaget af byen efter at være flyttet til i 1950.
– I 1999 skrev jeg en sang til et bryllup i Nordjylland. Det var en hyldest til Vendsyssel, men da jeg havde en dårlig melodi til sangen, så troede jeg egentlig, sangen var gået i glemmebogen, siger Leif Toft Hansen, der derfor blev meget overrasket, da han i sommeren 2016 blev ringet op af Poul Erik Jensen fra Øster Brønderslev i Nordjylland. Han havde fundet min sang, lavet en ny melodi til, og den dag i dag står den i en sangbog for Vendsyssel.
– Det blev jeg meget beæret over. Derfor har jeg i længere tid puslet med en sang om Ribe og har fået lov til at bruge Poul Erik Jensens melodi, siger Leif Toft Hansen, der i sin begrundelse for at have skrevet en Ribe-sang nævner både byens smukke opland og en mulig, kommende omfartsvej. Han forklarer, hvordan det er samspillet mellem turistbyen Ribe og den flade marsk, der giver den unikke oplevelse. Det bør man ikke spille hasard med ved at lave en vej gennem området, fordi det vil være ødelæggende for både nationalparken og Ribe.
– Den legendariske redaktør Willemoes fra Ribe Stiftstidende kunne, da han kom til Ribe, se det unikke ved den gamle by og gik imod ødelæggelser af enhver art. Der skulle ikke bygges nyt, det gamle skulle gøres i stand, hvilket Ribe lever højt på idag, siger Leif Toft Hansen.
– Det, håber jeg, man kan tage ved lære af. Selv om meget er forandret siden, så er sjælen i byen bevaret, siger han.
Se hele teksten og lyt til melodien herunder:
LINK til NODE FRA ARTIKLEN ER HER
Billede fra Ribe by. ( fra Jyske Vestkysten)
Fakta
Vores by RIBE
Sangen er på otte vers med tekst af Leif Toft Hansen. Melodien er komponeret af Poul Erik Jensen og sats af Michael Pilgaard.
Læs teksten og hør melodien på jv.dk.
Oploadet 21/11 – 2016 /
En_hyldest_til_Vendsyssel3 (1)Artiklen her er fra Nordjyske Stiftstidende – om tilblivelsen af den nye sang og melodi.En_hyldest_til_Vendsyssel3 (1)
Ø. BRØNDERSLEV: Musikeren Poul Erik Jensen fra Ø. Brønderslev har sat musik til et gammel digt, som pludselig er dukket op.
Forhistorien er, at Poul Erik Jensen i vinter fik lagt et brev i sin postkasse. I brevet, der var uden afsender, var en kopi af en sang, der for mange år siden var sendt ind til Vendsyssel Tidende eller NORDJYSKE Stiftstidende.
– Det var et rigtig flot digt om Vendsyssel af Leif Toft Hansen, Idræts Alle 2, Ribe, som der står under sangtitlen ”En hyldest til Vendsyssel”, fortæller Poul Erik Jensen.
I artiklen hedder det: ” Leif Toft Hansen, Idræt Allé 2 i Ribe, der er kommet hos sin familie i Tornby i mange år, har sendt os denne hyldest, som vi takker for.”
Melodien er angivet som ”Jeg lagde min gård i den rygende blæst”.
– Og så er der hele otte utrolig flotte vers om vor landsdel, fortæller Poul Erik Jensen.
Jeg tænkte længe på, hvor dog det brev var kommet fra? Og tiden gik og så til højskolesang i Samlingshuset i Ø. Brønderslev kom Poul Larsen, Engvej, Ø. Brønderslev op til mig og spurgte, om det ikke var en god sang han havde puttet i postkassen?”. Og så var jeg jo klar over hvor brevet var kommet fra.
– Poul Larsen havde haft denne kopi af artiklen liggende i en del år og var så pludselig kommet til den igen. Poul Larsen ville gerne have den trykt på node og tekst og det lovede jeg at hjælpe med. Men jeg syntes ikke, at den gamle melodi ikke lige passede ind i ”Det Vendssyssel” det flotte digt handlede om – hvad gør man så?
– Jo – en ny original melodi blev komponeret til digtet og denne gang kom melodien lige til mig (som nogen siger) og nu er den her med nodeudarbejdelse af Michael Pilgaard, Sæby. Det er ham, der laver alle mine noder.
– Musikken er så frisk, at den ikke er udgivet endnu, fortæller Poul Erik Jensen, der gerne vil indvi læserne i den.
– Jeg havde forinden taget kontakt til Leif Toft Hansen i Ribe og han er glad for den nye melodi. Han fortæller, at folk har haft lidt svært ved at synge den gamle melodi, Og han er nu mægtig glad for den nye node og for melodien som jeg sendte til ham til godkendelse forinden.
– Jeg skrev sangen til et bryllup vi var til i Tornby og det var i 1999 og tror nok jeg sendte den op til avisen i den forbindelse, fortæller Leif Toft Hansen.