Tag-arkiv: musiker

40 års jubilæum i levende musik til fester! Juli 1972 – juli 2012

Ja – man kan næsten ikke tro hvor hurtigt tiden går – nu her i juli måned er det 40 år siden jeg – allerførste gang som 14-årig var ude og spille til mit første musikarrangement.

Det var til et flot bryllup en sommerdag i telt i haven – og det var alene med mit – nok også første – stueorgel – som det hed dengang. Det har nok været et af mine Elka orgler med 2 manualer (2 rækker tangenter over hinanden) og med fodbas og i mørkt træ.  Det var i den periode at stueorgler af fabrikater som Elka, Yamaha og Guldbransen Pacemaker m.fl. var utroligt populære.

Det var en af mine kollegaer der fik mig i gang – da han ikke selv kunne spille til dette bryllup pga. han selv spillede i orkester dengang – og sådan kom jeg så i gang – og siden er det gået slag i slag med at spille.

Siden da – har der ALTID været musik omkring mig.

  1. I ungdomsårene mens jeg gik i folkeskole, på handelsskole
  2. Mens jeg arbejdede i korn- og foderstofbranchen og i bankbranchen – gennem 21 år
  3. Pause fra 1998 til år 2000 mens jeg uddannede mig til musiklærer fra Hjørring Seminarium (men der spillede og sang vi jo alle studerende hver dag også)
  4. Siden år 2000 har musik været det primære fag suppleret med korarbejde for Sangforening Frejdig og vikarjobs i skolen samt keyboardundervisning m.m.

Juni 2012  /       Poul Erik Jensen